Tadadadaaaah…

Har haft mit første Skype møde med Charlotte Rasmussen

Fantastisk skøn kvinde, der jo rent faktisk forstår hvad der foregår i min krop –  lidt mærkeligt når man sidder langt fra hinanden og aldrig har mødt hinanden før. Hun har allerede givet mig en masse gode råd, som jeg nu skal prøve at efterleve, såsom at undgå mælkeprodukter!! Jamen… Altså… Så’n HELT undgå!? Jamen… – Tager lige en tudekiks – hey, det tåler jeg heller ikke! Arh, men altså… Okay, jeg tørrer øjnene og prøver at tage mig sammen og ikke opføre mig som et lille barn, der er nægtet slik på en fredag aften. Det er jo det bedste for mig…

Har brugt eftermiddagen her (se billede), med Madbandittens bog (Spis dig mæt & glad), fantastiske bog! Kan helt klart anbefales. Der er så mange gode råd og viden, som alle jo burde kende til. Ting, der kan ændre alles hverdag. Jo jo, det lyder måske lidt overdrevet nu og er nok også bare vild over at jeg ikke må få ost, som bl.a. er i de mange lækre opskrifter derfra, meeeen synes nu det er vigtig viden og ikke mindst fakta i denne bog, udover de skønne opskrifter. Og for mig personligt rammer denne bog pletskud, mht. hvordan jeg selv har haft det med min krop og liv. Og kan da allerede se og mærke ændringer ved at følge hendes råd. Og til dig, der ikke vil eller kan ændre al din kost, er der mange gode råd for bare at ændre nogle ting, og måske kunne mærke en forskel blot ved de få ændringer.

 

eftermiddag-med-bog

Eftermiddagen er tilbragt her, med bogen Spis dig mæt & glad

 

Ps. Var også ude og løbe igår; 2,60 km på 23 minutter, med interval på 1 minut gang og 1 minut løb – hele vejen. Og inden da havde jeg gået en rask tur med Mille. Så nu er jeg i gang og vil gøre mit bedste for at holde det. Og kroppen har det også lidt bedre end sidste tur…