Da vi endelig havde vænet os til tanken om Blip & Blop skulle ankomme til foråret, skulle vi jo dog huske på, at hele verdenen ikke behøvede at vide det. Vi ville jo gerne vente til de obligatoriske tre måneder, samt nakkefoldscanningen, inden vi fortalte det. Dette gjorde at man pludselig skulle lyve overfor folk og holde ting hemmeligt. Det er altså svært, når man bærer rundt på så stor en (to) nyhed. Jeg havde heldigvis ingen gener ved at være gravid, andet end en ufattelig træthed, der ikke kan beskrives. Men det var der heldigvis ingen, der rigtig kunne se. Men pludselig i oktober begyndte maven at blive lidt større end den i forvejen “lille” bule man havde, og man kunne ingen gang vise det frem, eftersom man bare så lidt tykkere ud end normalt.

Da arbejdet fik det af vide, efter nakkefoldscanning, skete der pludselig noget med maven. Dagen efter struttede den, måske af glæde eller også gad mavemusklerne bare ikke mere. Eller også vidste Blip & Blop det og følte trang til pludselig at strække sig 😉 Men nu skete det endelig – det de fleste gravide vel venter på; at vise verdenen, hvad der sker i ens mave. Men kun en måned efter var maven allerede vokset voldsomt meget – bevares, der er også to. Men synes alligevel godt at jeg kunne have lidt mere tid med blot en lille babybule.

Det næste jeg glædede mig til, var de små bobler i maven. De kom i løbet af november og blev blot stærkere for hver dag. Det er en fantastisk følelse, som gør mig helt ovenud lykkelig, men samtidig også lidt træt. Tænk at skulle mærke dem (husk der er to, så dobbelt op på aktivitet) hver dag de næste 4 måneder – det bliver vildt! Og der er selvfølgelig mest aktivitet, når man ligger sig ned og skal falde til ro.

Det næste jeg glæder mig til er, at man også kan mærke det udenpå, så også kæresten kan følge med. Men ved at lige så snart det sker, bliver man også påmindet om de daglige spark og masen derinde de næste mange måneder :-O

 

Men derudover tog mit arbejde det utrolig pænt. Meget bedre end jeg havde turde håbe på. Jeg ved godt at det er en naturlig ting, og de fleste kvinder skal i gennem det, men jeg havde dog utrolig svært ved at fortælle det, da jeg trods alt lige var blevet ansat og endelig havde fået at en masse ting i gang. Det gav mig en kæmpe lettelse og større gåpåmod, i og med de støttede op om det og jeg kunne være mig selv igen. Så endnu en gang er det tegn på, at jeg er havnet det rette sted.