Ikke 30 kg., men 30 år…

Om halvandet år bliver jeg 30 år. Jeg vil ikke sige jeg har krise over det, og så alligevel lidt. Vi har vel alle (hovedsagligt kvinder), haft en ide om, hvor vi ville være henne i en bestemt alder +/- og de forestillinger blev nok hele tiden skubbet lidt eller omformuleret, hvilket også er helt fint og nok også meget naturligt.

Jeg har været så heldig at finde den sødeste prins i mit liv, som jeg uden tvivl vil være sammen med resten af mit liv, have børn med og blive gammel med, så i den afdeling er der ingen krise. Vi vil også gerne have børn, men vi vil ikke have dem nu, da vi trods alt stadig skal lære hinanden bedre at kende, og acceptere de forskelligheder ved hinanden og dermed også være 99% sikre på at tage den beslutning sammen og også lige have overskuddet til det. Men dertil kommer; hvornår er man klar? Og hvor længe kan man vente? Jeg ved jo at jeg får svært ved at få børn pga. min PCOS, som vil gå i udbrud, når jeg smider p-pillerne. Og jeg vil måske også gerne have to børn. Og dertil kommer mit ønske om at være karrierekvinde også i “vejen”. Jeg har altid haft en forestilling om, at jeg ville prioritere min karriere og være nået langt nu, da jeg netop har haft fuld fart på og taget uddannelse ved siden af job. Men det at skabe en stor/flot/fed karriere kræver tid. Tid som jeg ikke føler jeg har. Jeg synes selv jeg har knoklet i mange år og er også klar til at gøre det igen, men som det er nu, prioritere jeg min fritid og det liv jeg har nu.

Så på den ene side glæder jeg mig til at blive 30 år (er allerede i gang med at planlægge festen oppe i mit hoved, det bliver vildt!), og på den anden side er jeg skrækslagen for det! Håber ikke det gør så ondt, som man tror :-)

 

Jagten på de 30

Jagten på de 30