Jeg tog jo en beslutning om at ændre mine kostvaner og fik masser af inspiration fra Madbanditten.dk og gik straks i gang med at prøve de mange lækre opskrifter, der er på denne side.

Og min stakkels kæreste skulle naturligvis ikke føle sig udenfor, for den nye slags kost vi skulle prøve. Så vi lavede i fællesskab blomkålspizzaen (fra Madbanditten.dk). Jeg var vældig tilfreds, men kæresten synes nok det var lidt mærkeligt – og MEGET alternativt!

Derfra prøver vi at lave flere forskellige ting, nogle med et bedre resultat end andre. Men vi er da på vej. Jeg lærer at jeg skal lave mine egne brød, boller, slik og blot skal holde mig til nogle ”simple” regler, såsom at undgå stivelse, sukker, kulhydrater.

Jeg tabte lynhurtigt tre kilo og en af mine deller forsvandt – den der strittede mest og mest af alt lignede en baby, der IKKE var på vej.

Men de ”simple” regler, er ikke altid så simple. Eller jo, det er de! Men det kan svært at efterkomme, specielt fordi man giver efter for de hurtige løsninger/snacks/mad, i stedet for at give sig tid og overskud til at lave noget, der måske kræver lidt mere af en, end bare det sædvanlige.

 

Blomkålspizzaen... Jo den ser måske lidt mystisk ud...

Blomkålspizzaen… Jo den ser måske lidt mystisk ud…

 

Nu med selvvalgt fyld på...

Nu med selvvalgt fyld på…