Så skulle man vende sig til et hus og dermed rengøring på 150 m2, en have, der også skulle ordnes hver dag i et halvt år, en kæreste, der pludselig ikke kunne finde ud af de mest banale gøremål (som han ellers selv havde ordnet før), tre dyr og dertil rengøring, mad, aktivering og lukken ind og ud. Bilkøb (blev pludselig meget voksen da jeg skulle godkende et beløb på over 100.00 kr. til en bil på mit dankort), indkøb, madlavning og optimering af hjemmet (altså gøre det lidt mere kvindeligt 😉 ), en sommerfest for alle vi kendte (over 100!!), snedriverne, der var umulige at køre i gennem tre måneder i træk… Og oveni også lige afslutte en akademi merkonom uddannelse, som foregik om aftenen og i weekenderne. Samtidigt med, at man stadig skulle have overskud til andre mennesker, såsom sin egen kæreste, venner og familie. Og ikke mindst dyrerne, der skulle lære at enes og ikke jagte/hvæse/rive hinanden. Og mine små kattepus skulle pludselig ud i den store verden på egen hånd. Ja, indrømmer det! Blev en være pylret kattemor. Det hele virker nok lidt banalt og det gør det også for mig i dag, meeeen der VAR bare mange ting, man skulle tage sig af, som var meget uvant for mig. Pludselig forsvandt al min tid, hvor jeg før havde været vant til at være mig selv. Og indrømmer da også, at man bliver sær af at bo alene – der er man jo kun sig selv!

Men jeg er i fuld gang med at vænne mig til alt dette og noget af det, er da også blevet nemmere for mig, fordi det er blevet en hverdag for mig. En hverdag og et liv jeg er lykkelig for. Men det kræver meget mere end jeg havde regnet med.