Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet herinde, men nok mest fordi jeg har været fyldt med bitterhed og har lært at, hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holde mund – i hvert fald sådan et sted som her 😉

Siden sidst har jeg prøvet at stresse mindre , jo jo… Meeeen det har ikke helt kunne lade sig gøre. Det har i bund og grund handlet om, at jeg ikke har følt (og heller ikke haft) tid til mig selv og mine lyster, såsom at få trænet noget mere. Mit største dilemma for tiden, er al den tid jeg bruger på motorvejen for at komme frem og tilbage på arbejde. Som de fleste er jer nok ved, er der vejarbejde på motorvejen, samtidigt med at der er kommet flere bilister derud. Dette gør, at det nu tager en time frem og tilbage, i kø. Og det har jeg simpelthen hverken tid eller tålmodighed til. Har prøvet at køre tidligere, uden det hjalp så meget. Og man har trods alt sine 37 timer, der skal passes. Og jeg nægter at stå op før fuglene, omkring kl. 4.

Det jeg i bund og grund er sur og tvær over, og har svært ved at acceptere er, at jeg bruger MIN fritid på at køre frem og tilbage sammen med tusindvis af andre mennesker (der åbenbart godt kan acceptere det), og derfor ikke har tid til træning, når jeg kommer hjem, enten fordi jeg er for træt af at have været oppe og i gang siden kl. 5, altså i 12 timer eller fordi der lige er 117 andre ting, der også lige skal ordnes – som der jo er i et hjem med have, dyr og kæreste – og nåååh jo, en badeværelserenovering, som vi også har gang i 😉 Det gør mig sur og bitter, at jeg endelig har taget mig sammen til at tage min vægt og ”sygdom” seriøst og nu var kommet i gang og alt dette går i stå, fordi jeg ikke har tid.

MEN, nok om det! Nu til accepten – eller som jeg vil sige, tilgivelsen af alt dette. Jeg har valgt at PRØVE at acceptere at motorvejen (og mange af bilisterne derude) nu en gang, er en gang lort, med lort på og der er ikke noget at gøre ved det. Jeg mister desværre en masse tid, men må acceptere at det ikke bliver i disse dage, jeg når mit delmål, for min vægt eller træning (5 km på 30 min.). Jeg må acceptere og tilgive mig selv, og sige det er okay. Det er ikke kun min skyld, at det ikke kan lade sig gøre. Der er nogle faktorer, der gør at min tid bliver brugt på andre ting, og ikke kun mig selv. Og dette må jeg acceptere OG tilgive. Jeg er ikke stor fan af det, men andet kan vel ikke rigtig lade sig gøre. Er trods alt bare trist over at mine mål skal skubbes længere ud i fremtiden, pga. ting jeg ikke selv er herre over – når jeg nu gerne vil være det 😉

Jeg trækker vejret dybt og håber på bedre tider, specielt på motorvejen. Og så god sommer derude. Herhjemme står den på badeværelserenovation, jordbær og græsslåning :-) 